Helle Holm i New Zealand: januar 2015

fredag den 30. januar 2015

Nu er jeg blevet vel-installeret i huset og allerede fået lavet organiseret roderi og også lidt tilfældig støj, så det er blevet rigtig hjemligt og hyggeligt.

Værelset

Fedt med kaminen, den er perfekt som cykelholder

Køkken og stue

entreen med flot loft

entreen

Dagene Mathies og jeg havde sammen i Dunedin blev brugt på at gå rundt og se universitet og byen og få noget god mad på de små cafeer. Der blev også tid til et besøg på chokoladefabrikken. Det var lidt en turistfælde, men vi fik en rundtur på fabrikken og en masse chokoladesmagsprøver, så det var rigtig fint.

Der var også lidt tid til at få købt en cykel til mig! Og en riiigtig riigtig fin en. Med to hjul og det hele. Vi gik ind i en cykelforretning og blev mødt af den mest kompetente og serviceminded mand, og vi kig ud med en cykel under armen og smil op til begge øre. Cyklen er en cross cykel, hvor jeg har fået sat racerdæk på, så her om sommeren kan den bruges som racercykel, og når det bliver lidt mere træls i vejret, er det bare at skifte dæk, og så er den klar til græs og mudder. Cykelmanden lovede at der vil være god mulighed for at køre cross, så det bliver fedt. Her om sommeren er der kvindetræning hver mandag og træning for begge køn om fredagen.

Cykelmanden var endag så flink at fortælle os om alle de gode MTB spor, der er rundt omkring byen. Så dagen efter cykelkøbet var vi nede i butikken igen og leje to styks MTB's. Vi susede ud til to spor - virkelig sjovt og noget helt anden end Marselisskoven har at byde på. Jeg er sikker på at cross cyklen også vil finde det sjovt, at komme ud på MTB sporene en af dagene.

Vi var også en tur oppe af verdens stejleste gade. I følge myten så tegnede man gaderne uden at tænke over topografien, så derfor denne stejle gade

Postbud på den stejle gade

Geologi bygningen

Univeristy of Otago er New Zealands ældste universitet

Mere af geologi bygningen

Togstationen i Dunedin

Mathies der lige prøver cyklen

Maven er ved at savne rugbrød, så jeg har sat en surdej i gang, og håber at der kan komme noget spiseligt ud af det en af de kommende dage.

Her til morgen sagde Mathies og jeg på gensyn til hinanden - det var lidt hårdt. Aftenen forinden fik vi en go'nat drink, så vi lidt lettere kunne falde i søvn og glemme hvad næste dag bød på. Mathies er nu kørt til Picton, hvor han skal sejle med færgen på til Nordøen. Her har han en lille uge inden arbejdet igen kalder i Aarhus.

På tirsdag starter undervisningen for mit vedkommende. Det bliver spændende at komme i gang og se, hvad det er for noget, man har tilmeldt sig og betalt for..

mandag den 26. januar 2015

Nyt fra NZ, Kepler Track!!

Vi forlod Queenstown med maven fyldt op med is og tærte, og så var vi klar til Kepler Track. Kepler Track er en af de i alt ni Great Walks de har hernede. Der er nok ca. en million fantastiske vandreruter hernede, men de har valgt ni ud, som der virkelig er værd at gå, og som de fleste kan, men også hvor det er lidt dyrere at overnatte. Dog får man adgang til vand og shelters, hvor man kan lave mad i ly for vejret.
Kepler Track ligger i Fiordland, som er på vestkysten i den sydlige del af Sydøen. Her er landskabet præget af flotte bjerge, som er blevet formet gennem tiderne af gletschere, så der var kig til U-formede dale meget af vejen. Turen er ca. 60 km, vi gik de første fem af dem lørdag sen eftermiddag, så vi nåede frem til campingstedet og kunne lave aftensmad. Jeg havde desværre glemt den lækre tun, der skulle gå sammen med pastaen, så det blev en lidt kedelig aftensmad. Til gengæld var vi travlt beskæftiget med at klaske sandflies.. Det er vores eneste fjende hernede, små irriterende fluer, der bider og laver store mærker på huden..
Efter en ordentlig portion havregrød søndag morgen startede vi med at gå op ad indtil vi nåede trægrænsen. Så var der kig til begge sider ud over landet. Vi kig lidt mere op, op til ca. 1500 meters højde, og så gik vi ellers bare i solskin og stoppede 100 gange for at tage billeder og beundre det flotte land. Derefter gik vi ned og ned, indtil vi nåede den nye campingplads 23 km senere. Det var en lille smule hårdt for stængerne, men vi fik god aftensmad og så ellers i seng, så vi var klar mandag morgen til de sidste 32 km inden vi var ved bilen igen. Mandagens tur var gennem regnskov, men heldigvis ret flad, så vi traskede afsted og nød at gå i stykke og lytte til fuglesang hele vejen.

Mandag efter vi kom i mål spiste vi chips og drak cola og satte kursen mod Dunedin. Her skal jeg så være resten af tiden, og Mathies bliver her til fredag morgen.