lørdag den 17. januar 2015

Glade trods manglende bagage

Så er vi velankommet til NZ. Dog er vores bagage ikke kommet helt så langt endnu. Heldigvis er Mathies og jeg ikke sådan nogle menneske, der får sure tæer eller lugter under armene, så det går fint indtil videre ;)

I går (lørdag d. 17.) landede vi i Christchurch til blå himmel og ingen vind, så selvom bagagen ikke var kommet frem, var vi i godt humør. Vi kørte direkte til Kaikoura, ca. 180 km nord for Christchurch. Det første vi gjorde, da vi ankom, var at købe shorts. Efter det så verden igen lys ud og vi gik rundt i området og så på sæler og flotte landskaber. Vi var også så heldige at blive godt solbrændte, så vores næser og nakker nu er selvlysende. Om eftermiddagen tog vi på hval safari, hvor vi så en kaskelothval og et par delfiner. Kaskelothvalerne har det som blommen i et æg ved Kaikoura, for der er en dyb kløft, ca. 1600 meter dyb, lige ud for kysten. Her vrimler det rundt med mad til hvalerne, hvorfor de bliver her til de er modne nok til at møde andre hvaler - det tager eftersignende 45 år. Det var ret specialt at se så store fisk i vandet, og vi kom ret tæt på. Det var også noget af et turist cirkus ude på vandet - både helikoptere, svævefly og både kredsede rundt om hvalen, så vi kunne tage gode billeder.
Efter safari var vi om muligt endnu mere solbrændte og godt trætte. Så vi fandt et dejligt sted at sove og faldt om kl 19. 12 timer senere vågnede vi op og kørte så endnu engang nord på. Denne gang til Picton, som ligger i området Marlborough Sounds. Her er gudesmukt og vi er tosset med det. Det er svært at nå at se alt det, vi gerne vil, når tiden er så knap, men vi nyder det hele, og jeg er ved at kamme over at lykke hele tiden :). Om lidt skal vi ud at gå en lille tur og se endnu mere af naturen. Vores bagage er stadig ikke kommet frem, så vi har ikke rigtig fodtøj på til at gå for langt.

Selvom vi kun har været her halvanden dag, har vi oplevet rigtig meget, og blevet mødt med smil og varme.
Billedet her er fra en cafe på vejen til Kaikoura, hvor vi fik en tår vand

De flotte bjerge/bakker vi har kørt i hele vejen. 

Fra hvalsafari - man kan lige ane en sort kaskelotryg til venstre for båden

Udsigten fra hvor vi fik morgenmad i dag (søndag d. 18.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar