Efterår i Dunedin

Det er endelig blevet weekend i Dunedin, og denne weekend står på ingenting! De sidste mange weekender har jeg været udenbys, og mødt nye mennesker hver weekend, men denne weekend skal jeg bare være i og omkring Dunedin og slappe af, og ikke møde nye mennesker :) Selvom det er spændende og sjovt at møde nye mennesker, så er det også hårdt i hele tiden at skulle forholde sig til en masse mennsker, man ikke kender. Vejret er for mærkeligt hernede - sidste mandag vågnede jeg op til sne og kulde - i dag har det været 19 grader varmt! Men jeg nyder bare, at det igen er muligt at have shorts på, og så glider hjulene også bare bedre i solskin ;) Jeg får stadig cyklet et par gange i ugen - det er balsam for sjælen og godt for lårene. Jeg slapper bare helt af og får så mange flotte views fra mine cykelture. Det er helt sikkert den bedste investering med en cykel hernede! 

Får! Fra en af mine snart utallige cykelture

 

Efterår - billedet er taget lige inden jeg skulle til forelæsning - det er modstridende at gå indenfor når vejret er så flot udenfor

 

Udsigten fra biblioteket, hvor jeg forsøger at studere.. 

 

Var inviteret til fødselsdags spa party med geologer. Hjemmelavet spa og fantastik udsigt ud over Dunedin. 

Filter gør bare alt bedre - billedet er taget fra dagens (lørdag) gåtur til Mt. Cargill.

 

Udsigten fra Mt. Cargill

 

 

Søjlebasalt på Mt. Cargill - det var dagens mål at finde det.

 

Mere af søjlebasalten

 

 

Virkelig fedt syn - "gruset" længere nede er basalten der er gået i stykker og ligger som klodser hultertilbulter

 

Bliver gladere og gladere for Dunedin - ikke så meget selve byen, men at man i gå og cykelafstand kan se så mange fantastiske ting! 

 

 

 

 

Lidt svært at se, men det er en fodboldbane med en temmelig pæn beliggenhed! 

 

Trætte solsikker... 

Kajak i Doubtful Sound

I sidste weekend var jeg på kajaktur i Doubtful Sound - det ligger i Fiordland syd på vestkysten. Området er formet af gletschere og jordskælv, og er en stor labyrint af slugter man kan sejle ind og ud af. Vi tog fra Dunedin fredag aften og overnattede på et hostel, så vi var klar tidlig lørdag morgen til at komme på tur. For at komme til Doubtful Sound må man sejle med færge en god times tid, og derefter kører med bus endnu en times tid - og så er man der. På grund af den lidt bøvlede tilgang til stedet, er der ikke særligt mange mennesker, så vi følte lidt, vi havde det hele for os selv. Vi var otte piger og en kvindelig guide, så der blev rigtig tøsesnakket i shelteren om aftenen. Lørdag roede vi ud og tog nogle sløjfer rundt om øer og ind i slugter inden vi camperede på en "strand" i fjorden. Søndag roede vi igen rundt og omkring inden turen gik tilbage til Dunedin igen. 

Det var en helt vildt flot tur, og vi var heldige med vejret. 

Dette billede er ikke taget i sort/hvid - det var bare ekstremt tåget om søndagen, og så ser det altså sådan ud

nyfalden sne på toppen

Rock climbing Wanaka

I weekenden var jeg på klatrekursus arrangeret af unipol, som er en slags sportsforening finansieret af universitetet. Vi var syv piger, der gerne vil lære eller blive bedre til rock climbing. Det var virkelig sjovt at prøve - og hårdt. Men noget helt helt andet end at klatre på en klatrevæg med greb. Her er der et utal af muligheder for at sætte fødder og hænder rigtigt, det er bare ikke altid man selv synes at en centimeter kvartskrystal er nok til at holde hele ens kropsvægt.. Vi havde det skønneste vejr om lørdagen, hvor vi var ude i solen fra 8 om morgenen til seks om aftenen - så skønt. Søndagens vejr bød på regn og hagl om formiddagen, men om eftermiddagen var der igen sol, og vi kunne komme ud og klatre noget mere. 

Tilbage i Dunedin og universitet er det blevet hunde hunde koldt! Der blæser en kold og våd vind fra Antartica, og der falder sne på toppen af bjergene og en enkelt vejr tæt på Dunedin er lukket pga sne!!! Jeg luner min under dynen og nyder at tænke tilbage på alle de solskinsdage jeg har haft hernede :)

Billede taget fra toppen af rebet - ca. 12 meter over jorden. Var nogle rigtig søde piger, der var med på turen, og man bliver hurtigt tætte, når man står med en andens liv i hænderne..

Sne på toppen af bjergene

Påsken i Wonderland

Lang, lang tekst.. Bare spring videre til billederne, hvis du ikke orker at læse min lange opdatering ;)

Påsken hernede er lidt kortere end derhjemme, da Skærtorsdag, desværre, ikke er en fridag. Thomas fra højskolen havde inviteret mig med på vandretur i området omkring Lewis Pass,  det ligger lidt nord for Christchurch. Udover Thomas og jeg var Thomas' søster, Solfrid, og hendes kæreste, Mark, med på turen. De er alle tre erfarne vandrere, og de havde lagt en rigtig god plan for weekenden. Vi have fire gode dage sammen, hvor vi startede med at vandre op på toppen og derefter ned igen og tilslut gik vi nede i dalen, så det var dejligt for lårbasserne at slappe lidt af den sidste dag. Det føltes som "ægte" vandring at være på tur med de lokalkendte og væk fra de populære og turistfyldte vandreruter, jeg har prøvet før. Lonely Planet viser ikke herud, så vi mødte kun folk, der vidste hvordan man finder rundt uden brug af præparerede vandrestier. Vi mødte til gengæld et hav af jægere. Det er et rigtig populært område at gå på bukkejagt i. Vi hørte dog ingen skud og hørte heller ikke om nogen der havde fået ram på noget, så det var stadig trygt at vandre rundt. 

Man møder så mange forskellige mennesker og karakterer, når man er ude at vandre. Vi sov i små hytter og telt, og der kommer man til at snakke med alle slags mennesker. Den første nat sov Mark og Solfrid i deres telt, og Thomas og jeg fik lov til at sove i en lille bitte hytte. Dog var der fyldt med mus i hytten. Jeg kunne ikke lukke et øje pga musene og hytten var heller ikke lang nok til stængerne, så jeg fik Thomas overbevist om, at vi skulle slå mit telt op og lyne musene ude. De to andre nætter sov vi i hytter, hvor der dog stadig var mus, som løb hen over gulvet, men hytterne var større og lysere, så det hjalp på frygten for musene :) 

Det var så dejligt at se Thomas igen, og så var det også bare afslappende at være sammen med en, der kender mig. Her i Dunedin er jeg jo kun sammen med folk, jeg har kendt i to måneder,  så selvom de er rigtig søde og jeg føler, jeg kan betro dem, så er der ikke noget der slår at være sammen med en gammel ven, hvor alt bare er ved det gamle. 

Efter vandreturen kørte vi tilbage til Christchurch og fik et bad og derefter tog vi ud i byen og fik pizza og øl. Morgenen efter spurgte Solfrid om vi mærkede jordskævlet - det gjorde vi tydeligvis ikke. Men i løbet af natten havde der været et jordskævl på 3.8 på Rictherskalaen i Christchurch. Er lidt skuffet over mig selv, at jeg missede så god en mulighed for at opleve et jordskævl, men tror øllene havde slået mig helt ud. Om tirsdagen dagen efter 2. påskedag skulle Thomas tilbage til Perth og Solfrid og Mark skulle på arbejde. Jeg havde derfor en halv dag på egen hånd i byen, hvor vi fik noget lækkert at spise og ellers gik måbende rundt i byen, der var helt mærkelig. De to jordskævl der ramte byen i 2010 og 2011 har stadig stor indflydelse på byen. OverALT er der orange kegler, afmærkninger, containere, kraner og mænd i orange veste. Vejene er bumpede og mange af husene inde i centrum er ubeboede eller itu eller blevet revet ned. Det ligner at man er ved at opføre en helt ny by i byen, og det er man sikkert også, men det var for mærkeligt at gå rundt i centrum uden at føle, man var i centrum. Der var så få butikker og mennesker at man ikke følte, det var en storby. Samtidig med at alt lignede en stor byggeplads, var der også meget street art i byen og mange steder var der bannere med slogan ala "Ny Christchurch", "New future.. " Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det må tage at genopbygge Haiti og andre fattige steder efter jordskævl, når det tager så lang tid i et velfungerende land. 

Nu er det fredag og jeg tager til Wanaka for at klatre hele weekenden!

Ha det godt :D

De første billeder er fra vandreturen:

 Thomas og bøllehatten!

Thomas og Solfrid - Anden dagen på toppen - desværre var vejret ikke lige toppen

Rødvin på toppen

De tre vise kiwi'er diskuterer ruten

 Hytten på anden dagen som vi delte med tre jægere

Planen var egentlig at vi skulle have været i hot springs - men det var tiden ikke til. I stedet badede vi i meget forfriskende flodvand!

Thomas fik fortalt os alle at han er en svinger når det gælder sving broer

Thomas og hvad vi tror er bagdelen af en ko eller rådyr

Hytten den tredje nat. Her er der flot solopgang. Vi delte hytten med tre andre jægere

Jeg forsøger at undgå sandflies... 

Solopgang 

Den samme solopgang 10 min senre

Sådan see end tæer ud efter tre dages vandring 

 Sidste dag var bare ud af dalen og tilbage til bilen

De næste billeder er fra Christchurch:

Bygning i Botanisk Have

Et nyt torv, hvor der var en masse slogans for det nye Christchurch. Rundt om torvet var der ødelagte huse og bygninger

Container Mall / Re:Start Mall. Inde i centrum har de bygget en plads op af containere. Hver container rummer en butik eller cafe, og så er det madboder imellem. 

Så måske 100-200 mænd i orange veste på mit korte visit i byen..