Påsken i Wonderland

Lang, lang tekst.. Bare spring videre til billederne, hvis du ikke orker at læse min lange opdatering ;)

Påsken hernede er lidt kortere end derhjemme, da Skærtorsdag, desværre, ikke er en fridag. Thomas fra højskolen havde inviteret mig med på vandretur i området omkring Lewis Pass,  det ligger lidt nord for Christchurch. Udover Thomas og jeg var Thomas' søster, Solfrid, og hendes kæreste, Mark, med på turen. De er alle tre erfarne vandrere, og de havde lagt en rigtig god plan for weekenden. Vi have fire gode dage sammen, hvor vi startede med at vandre op på toppen og derefter ned igen og tilslut gik vi nede i dalen, så det var dejligt for lårbasserne at slappe lidt af den sidste dag. Det føltes som "ægte" vandring at være på tur med de lokalkendte og væk fra de populære og turistfyldte vandreruter, jeg har prøvet før. Lonely Planet viser ikke herud, så vi mødte kun folk, der vidste hvordan man finder rundt uden brug af præparerede vandrestier. Vi mødte til gengæld et hav af jægere. Det er et rigtig populært område at gå på bukkejagt i. Vi hørte dog ingen skud og hørte heller ikke om nogen der havde fået ram på noget, så det var stadig trygt at vandre rundt. 

Man møder så mange forskellige mennesker og karakterer, når man er ude at vandre. Vi sov i små hytter og telt, og der kommer man til at snakke med alle slags mennesker. Den første nat sov Mark og Solfrid i deres telt, og Thomas og jeg fik lov til at sove i en lille bitte hytte. Dog var der fyldt med mus i hytten. Jeg kunne ikke lukke et øje pga musene og hytten var heller ikke lang nok til stængerne, så jeg fik Thomas overbevist om, at vi skulle slå mit telt op og lyne musene ude. De to andre nætter sov vi i hytter, hvor der dog stadig var mus, som løb hen over gulvet, men hytterne var større og lysere, så det hjalp på frygten for musene :) 

Det var så dejligt at se Thomas igen, og så var det også bare afslappende at være sammen med en, der kender mig. Her i Dunedin er jeg jo kun sammen med folk, jeg har kendt i to måneder,  så selvom de er rigtig søde og jeg føler, jeg kan betro dem, så er der ikke noget der slår at være sammen med en gammel ven, hvor alt bare er ved det gamle. 

Efter vandreturen kørte vi tilbage til Christchurch og fik et bad og derefter tog vi ud i byen og fik pizza og øl. Morgenen efter spurgte Solfrid om vi mærkede jordskævlet - det gjorde vi tydeligvis ikke. Men i løbet af natten havde der været et jordskævl på 3.8 på Rictherskalaen i Christchurch. Er lidt skuffet over mig selv, at jeg missede så god en mulighed for at opleve et jordskævl, men tror øllene havde slået mig helt ud. Om tirsdagen dagen efter 2. påskedag skulle Thomas tilbage til Perth og Solfrid og Mark skulle på arbejde. Jeg havde derfor en halv dag på egen hånd i byen, hvor vi fik noget lækkert at spise og ellers gik måbende rundt i byen, der var helt mærkelig. De to jordskævl der ramte byen i 2010 og 2011 har stadig stor indflydelse på byen. OverALT er der orange kegler, afmærkninger, containere, kraner og mænd i orange veste. Vejene er bumpede og mange af husene inde i centrum er ubeboede eller itu eller blevet revet ned. Det ligner at man er ved at opføre en helt ny by i byen, og det er man sikkert også, men det var for mærkeligt at gå rundt i centrum uden at føle, man var i centrum. Der var så få butikker og mennesker at man ikke følte, det var en storby. Samtidig med at alt lignede en stor byggeplads, var der også meget street art i byen og mange steder var der bannere med slogan ala "Ny Christchurch", "New future.. " Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det må tage at genopbygge Haiti og andre fattige steder efter jordskævl, når det tager så lang tid i et velfungerende land. 

Nu er det fredag og jeg tager til Wanaka for at klatre hele weekenden!

Ha det godt :D

De første billeder er fra vandreturen:

 Thomas og bøllehatten!

Thomas og Solfrid - Anden dagen på toppen - desværre var vejret ikke lige toppen

Rødvin på toppen

De tre vise kiwi'er diskuterer ruten

 Hytten på anden dagen som vi delte med tre jægere

Planen var egentlig at vi skulle have været i hot springs - men det var tiden ikke til. I stedet badede vi i meget forfriskende flodvand!

Thomas fik fortalt os alle at han er en svinger når det gælder sving broer

Thomas og hvad vi tror er bagdelen af en ko eller rådyr

Hytten den tredje nat. Her er der flot solopgang. Vi delte hytten med tre andre jægere

Jeg forsøger at undgå sandflies... 

Solopgang 

Den samme solopgang 10 min senre

Sådan see end tæer ud efter tre dages vandring 

 Sidste dag var bare ud af dalen og tilbage til bilen

De næste billeder er fra Christchurch:

Bygning i Botanisk Have

Et nyt torv, hvor der var en masse slogans for det nye Christchurch. Rundt om torvet var der ødelagte huse og bygninger

Container Mall / Re:Start Mall. Inde i centrum har de bygget en plads op af containere. Hver container rummer en butik eller cafe, og så er det madboder imellem. 

Så måske 100-200 mænd i orange veste på mit korte visit i byen..